Faktaboks

Vicente Huidobro
Født
1893
Død
1948

Vicente Huidobro, 1893-1948, chilensk lyriker. Vicente Huidobro formulerede den æstetiske teori creacionismo, hvis grundtanke er, at digteren ikke skal være slave af virkeligheden, men ved hjælp af sproget selv skabe en poetisk verden. Han samarbejdede tæt med de franske avantgardedigtere og skrev dele af sit værk på fransk.

Hovedværket Altazor (1931, da. 2008) fremstiller gennem syv sange den digteriske identitet på rejse fra et kosmisk ydre til den splittede sjæls mørke i et stadig mere metaforisk sprog, der i den sidste sang opløses i rene lyde og formidler en poetisk oplevelse på tværs af sprogets konventioner.

Blandt andre af Vicente Huidobros titler, der er oversat til dansk, kan nævnes Poemas árticos (1918, da. Arktiske digte, 2001) samt Horizon carré (1917) og Tour Eiffel (1918), udgivet samlet som Firkantet horisont & Eiffeltårn (2002).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig