Fædrus

Fædrus, lat. Phaedrus, ca. -15-ca. 50, latinsk fabeldigter af græsk oprindelse. Fædrus levede i Rom som frigiven slave under kejser Tiberius, til hvis administration han formentlig var knyttet. Hans eneste værk er fem bøger æsopiske fabler i jambisk versemål, som kun er ufuldstændigt overleveret. Fædrus var den første latiner, som forsøgte at gøre fablen til en rigtig litterær genre. De fleste af de ca. 120 bevarede digte er versificeringer af gamle, græske prosafabler, men samlingen rummer også fornøjelige moralske og historiske anekdoter, vitser, fortællinger om Æsops liv og personligt prægede satirer over kejsermagtens håndlangere. Fædrus fornyer fabelgenrens stil ved sine skarpt ciselerede sentenser og giver dens belærende indhold en pessimistisk drejning, idet han ofte betoner modstillingen mellem magt og retfærdighed. Fædrus' fabler blev i prosaform bevaret i den fabelsamling, Romulus, som blev middelalderens fabelbog. Christiern Pedersen oversatte denne samling i en sen tysk version til dansk omkring 1544, udgivet posthumt i Malmø 1556. Se også Babrios.