Faktaboks

Martial

Marcus Valerius Martialisca

Født
40 e.v.t.
Død
104
Levetid - kommentar
Fødsels- og dødsår er usikkert

Martial var en romersk epigramdigter. Han blev født i den spanske by Bilbilis i det nuværende Aragonien, omtrent fire kilometer nord for det moderne Catalayud. Han voksede op og modtog sin uddannelse i Spanien, som han forlod i år 64 for at søge lykken i Rom, og som han vendte tilbage til i 98.

I Rom kom Martial i kontakt med alle sociale lag, fra hofmænd til trækkerdrenge. Tidligt i karrieren blev han hjulpet på vej af Seneca, også af spansk herkomst, som introducerede ham til det finere selskab. Efterhånden blev han formuende, men meget af hans digtning bærer præg af den bestandige søgen efter en sponsor. Selvom hans digte var populære, betød dette ikke nødvendigvis meget i en tidsalder før ophavsretten.

Martials epigrammer udviser tegn på en konstant utilfredshed og ambivalens, der bidrager meget til hans bidende vid. Han taler med ømhed om sit fødeland, som han dog også kalder provinsielt og kedsommeligt. Samtidig kan han ikke finde ro i storbyen, hvis lyster han fuldt forstår at nyde, men som også bereder ham den ene skuffelse efter den anden.

Blandt hans litterære forbilleder er Catul, Horats og Ovid; desuden den græske epigrammatiker Lukillios (fra Neros tid), som han dog aldrig nævner.

Martials værker

Martials epigrammer, 1561 i alt, tager metropolens skikkelser på kornet. Disse optræder enten som stereotyper eller under dæknavne. Martials emne er ikke myternes, men samtidens mennesker. Pornografi, især 3. bog, og kejserrøgelse, 8. og 9. bog, skorter det ikke på.

Martials stramt organiserede epigrammer begynder ofte objektivt med en beskrivelse og slutter subjektivt med en pointe. Det er typisk for tiden — sølvalderen — at dyrke pointer, sentenser og aforismer, både i prosa og poesi (jf. Seneca d.y. og Lucan).

Martial debuterede i år 80 med den såkaldte Liber spectaculorum (latin for "Bogen om forestillinger"), en hyldest til det nyåbnede Colosseum og alt, hvad man kunne se der. Derefter fulgte efterhånden 14 bøger med epigrammer; fem af disse har en fortale i prosa. Langt de fleste af epigrammerne er i elegisk versemål.

Under tyrannen kejser Domitian havde opportunisten Martial kronede dage. Hans satire sigter ikke sjældent efter de dydige stoiske filosoffer. Hans digte om venner og unge døde forener varme og vid.

Sine digtes formål bestemte Martial blandt andet som det at få læseren til at indse det frastødende i sig selv. Han førte epigrammet, et medium for spot, men også for hyldest og eftertanke, til den højeste perfektion.

Modtagelse

Af Martial lærte eftertiden den korte distancerede satire, af Juvenal den lange patetiske satire.

På dansk findes Martial i udvalg fra 1832 og 1939.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig