Martial var en romersk epigramdigter. Han blev født i den spanske by Bilbilis i det nuværende Aragonien, omtrent fire kilometer nord for det moderne Catalayud. Han voksede op og modtog sin uddannelse i Spanien, som han forlod i år 64 for at søge lykken i Rom, og som han vendte tilbage til i 98.
I Rom kom Martial i kontakt med alle sociale lag, fra hofmænd til trækkerdrenge. Tidligt i karrieren blev han hjulpet på vej af Seneca, også af spansk herkomst, som introducerede ham til det finere selskab. Efterhånden blev han formuende, men meget af hans digtning bærer præg af den bestandige søgen efter en sponsor. Selvom hans digte var populære, betød dette ikke nødvendigvis meget i en tidsalder før ophavsretten.
Martials epigrammer udviser tegn på en konstant utilfredshed og ambivalens, der bidrager meget til hans bidende vid. Han taler med ømhed om sit fødeland, som han dog også kalder provinsielt og kedsommeligt. Samtidig kan han ikke finde ro i storbyen, hvis lyster han fuldt forstår at nyde, men som også bereder ham den ene skuffelse efter den anden.
Blandt hans litterære forbilleder er Catul, Horats og Ovid; desuden den græske epigrammatiker Lukillios (fra Neros tid), som han dog aldrig nævner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.