Servius, ca. 400 e.Kr., romersk grammatiker, forfatter til en kommentar til Vergil, delvis baseret på Donats kommentar, som er bevaret i en kortere og i en længere form. De to versioners indbyrdes forhold er omdiskuteret. Servius er trods en ukritisk begejstring for sin forfatter og sin noget pedantiske grammatikerfacon helt central for forståelsen af Vergils digte og deres intertekstualitet med andre, nu tabte værker.