Carmina Burana er en digtantologi af verdslig lyrik på latin. De hen ved 250 digte udgør den mest righoldige af de bevarede samlinger af vagantviser fra middelalderen. Den er overleveret i et smukt illustreret håndskrift, fremstillet ca. 1230 i det bayersk-østrigske sprogområde, hvilket fremgår af dens få tysksprogede digte.

Faktaboks

Etymologi

Carmina Burana er latinsk og betyder 'Sange fra Bura' (Beuern).

Håndskriftet blev formodentlig bestilt af en biskop til underholdning ved hans hof. Senere blev det indlemmet i klosterbiblioteket i Benediktbeuern i Bayern. Antologien er systematisk opbygget; først bringes moraliserende og satiriske digte, derefter kærlighedsdigte, der følges af drikke- og spilleviser og til sidst gejstlige skuespil. Håndskriftet anfører ikke forfatternavne, men nogle af digtene kendes andetsteds fra med angivelse af forfatter.

Hovedparten er antagelig forfattet i 1100-tallet og det tidlige 1200-tal i Tyskland, Frankrig og England; nogle digte er forsynet med datidens nodeskrift (neumer), og de fleste har været bestemt til at skulle synges.

I 1937 lagde Carl Orff teksterne til grund for sit værk med samme titel, men hvis musik dog er helt uafhængig af de oprindelige enstemmige melodier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig