Pastiche, (via fr. fra ital. pasticcio), litterær stilefterligning, en tekst, der evt. efterligner en ældre sprogform, en genre m.m. Pastiche kan blot være et raffinement for kendere, men kan også indebære en litteraturs fornyelse ved inspiration fra ældre udtryksformer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pastiche kommer via fransk fra italiensk pasticcio.
Således efterlignede de romerske digtere de oldgræske; klassicismen i 1600- og 1700-tallet yndede at skrive pasticher over romerske oldtidsdigtere som Horats.
Fra romantikken og frem gennem 1800-tallet var folkevisepasticher en vital del af lyrikken, bl.a. hos Adam Oehlenschläger og Carsten Hauch. Og pasticher over oldnordisk saga har fra Oehlenschlägers Vaulundurs Saga (1805) til Frans G. Bengtssons Röde Orm (1941-45) appelleret til skandinaviske læsere.
Også i 1900-tallet er pasticher velkendte: Hos Villy Sørensen findes både H.C. Andersen- og Franz Kafka-pasticher, og James Joyces Ulysses (1922) indeholder en lang række pasticher.
Pasticheforlæggene er ikke nødvendigvis meget gamle, og de kan udmærket være triviallitterære; men de må have en i samtidige ører afstikkende udtryksform.
Se også intertekstualitet og parodi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.