Cénacle, litterært selskab eller litterær cirkel. Ud af et cénacle omkring Charles Nodier fra 1823 dannedes ca. 1829 et nyt og mere dristigt, romantisk inspireret cénacle med Victor Hugo som hovedskikkelse, bestående af blandt andet Alfred de Vigny, Charles Augustin Sainte-Beuve, Alexandre Dumas d.æ., Alphonse de Lamartine, Alfred de Musset og Théophile Gautier.