intertekstualitet, litteraturvidenskabelig betegnelse, indført af den franske kritiker Julia Kristeva i 1969, for den egenskab ved tekster, at de forudsætter andre tekster. Begrebet er videreudviklet af landsmanden Roland Barthes, der ser enhver tekst som "et blændværk af citater".
I ældre sammenlignende litteraturhistorie søgte man at påvise påvirkning, dvs. årsagsbestemte virkninger af en ældre tekst på en yngre. I forhold hertil betegner intertekstualitet en udvidelse til mange andre former for forbindelse mellem tekster: allusion, reminiscens, reaktion, protest.
Amerikaneren Harold Bloom har brugt intertekstualitet psykoanalytisk: Den yngre digters digt er et middel til at "slå" den ældre digter ud med — poesi som fadermord. Italieneren Umberto Eco har studeret klichéerne i kultfilmen Casablanca som en "intertekstuel collage". Intertekstualitet er navn for de mange slags samtaler, tekster kan føre med hinanden.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki