Nonsensdigtning, komiske vers, der saboterer det logiske eller fornuftsmæssige indhold, driver bogstaveligheden ud i absurditet eller stiller tingene på hovedet. Versrytmen er klar, rimene iørefaldende, ofte vittige. Slægtskabet med børnerim og remser er tydeligt.

Faktaboks

Etymologi
1. led af ordet nonsensdigtning kommer via engelsk fra latin non sensus 'uden mening'.

Nonsensdigte er især udviklet som en tradition på engelsk (se også limerick) af forfattere som Edward Lear (Book of Nonsense, 1846) og Lewis Carroll (Alice's Adventures in Wonderland, 1865; The Hunting of the Snark, 1876). En lysende repræsentant for tysk nonsensdigtning er Christian Morgenstern.

Inden for dansk nonsensdigtning kan man pege på flere typer populære avisdigte: de energisk vrøvlende og fejlstavede af P. Sørensen-Fugholm (pseud. for Per Barfoed) eller nogle af Piet Heins Gruk.

Andre skattede bidrag til nonsensdigtningen skyldes Halfdan Rasmussen (Tosserier, 1951 ff.) og Benny Andersen, der også har samlet børnerim og remser i bogen Nikke Nikke Nambo (1963).

Ud over at være en digtning i sin egen ret har nonsensdigtning været kilde til digterisk fornyelse i oprørsk eller avantgardistisk poesi, fx hos dadaisterne. Et senere eksempel er Gunnar Ekelöf (Strountes, 1955).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig