renæssancen - litteratur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Erasmus af Rotterdam. Maleri af Hans Holbein d.y., 1523-24.

Erasmus af Rotterdam. Maleri af Hans Holbein d.y., 1523-24.

Renæssancen fik i form af humanismen direkte betydning for kommende århundreders europæiske litteratur ved at skaffe denne dens klassikere. Den romerske og græske litteraturs hovedværker blev opsporet, gjort tilgængelige, kommenteret, oversat og efterhånden efterlignet, fx Aristoteles' Poetik (græsk originaltekst, latinsk oversættelse, Venezia 1536) og Heliodors græske roman Aithiopika om Theagenes og Charikleia (Basel 1534). Herunder grundlagdes også tekstkritikken, inklusive kritik af bibeltekster. De vældige impulser for åndslivet kunne kun delvis udfoldes pga. kirkelige mobiliseringer. Men en af tidens tekniske opfindelser, bogtrykkerkunsten, ændrede på længere sigt hele litteraturens livsvilkår og delvis dens udtryksformer.

I øvrigt tegner den moderne eller originale litteratur fra 1400- og 1500-t. et meget heterogent billede af tradition og fornyelse. Der blev overalt skrevet på latin med ny elegance, både på vers, således af Tycho Brahe i Danmark omkring 1590, og på prosa som af Erasmus af Rotterdam (Tåbelighedens lovprisning, 1511) og Thomas More (Utopia, 1516).

Francesco Petrarca malet af Justus van Gent; Palazzo Ducale Urbino. Billedet, der er fra 2. halvdel af 1400-t., fremstiller den laurbærkronede digter under omstændigheder, der på en pudsig måde afspejler dobbeltheden i hans værk: Det mørke, trange middelalderlige rum med loftet, der bæres af prægtige klassiske søjler i forgrunden.

Hyrdedigtningen blomstrede. På modersmålene digtedes stadig viser og ballader, men samtidig opstod en ny kunstlyrik i sporet af den italienske kærlighedsdigter Petrarcas sonetter (ca. 1375); således i den franske digterskole Plejaden omkring 1545. Inden for den ræsonnerende prosa skabte Montaigne den personlige essaygenre (1580).

Man forsøgte at forny den berømte antikke genre heltedigtet i meget forskellig ånd, bl.a. Camões 1572, Tasso 1580, Spenser 1590. De gamle ridderromaner på vers fik en ironisk orkestrering i Ariostos Orlando Furioso (1516-32), mens andre blev genfortalt på prosa i folkebøger. En middelalderlig historie om kæmperne Gargantua og Pantagruel blev nyskrevet 1532 ff. af François Rabelais. Endelig blev fascinationen af de gamle og nye ridderromaner præget af gavtyveromanens moderne realisme i Cervantes' spanske Don Quixote (1605-15).

I Danmarks renæssance var omsorgen for middelalderlitteraturen et særtræk. Anders Sørensen Vedel oversatte i 1575 Saxos latinske krønike, Gesta Danorum (trykt i Paris 1514), berømmet i humanismens Europa, og udgav en stor folkevisesamling i 1591. Her som i andre protestantiske lande dannede bibeloversættelse, med Luthers tyske i spidsen, og begyndende salmedigtning på modersmålet grundlag for eftertidens litteratur.

Læs om renæssancen i øvrigt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Renæssancen. Gutenbergs opfindelse af trykning med løse typer skabte bogen som massemedie og medførte en kulturrevolution i renæssancen. I Reformationens forløb spillede udbredelsen af bøger og andre trykte skrifter en stor rolle. Dette kig fra ca. 1600 ind i et bogtrykkeri viser sætterne tv. og trykkerne under arbejdet th. Kobberstik af Joan Galle (1600-76) efter tegning af Jan van der Straet (1523-1605).

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/06/2010
Oprindelig forfatter
LPRoem
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki