dekadenter, (af adj. dekadent, fra fr. décadent, afledt af lat. de- og cadere 'falde'), digtere og kunstnere, der i forhold til en tidligere tids storhed repræsenterer et forfald, en dekadence i retning af forfinelse, nervøsitet, evt. perversion, undertiden skildret som degeneration, fx i Herman Bangs Haabløse Slægter (1880) og Thomas Manns Buddenbrooks (1901). Med franske forbilleder fra Baudelaire til J.-K. Huysmans var det smart at være dekadent i slutningen af 1800-t., se fin de siècle. Dog kom der snart en reaktion: kraft, sundhed, rodfæstethed mv. Det ses således hos Johannes V. Jensen, der selv kendte dekadencen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki