migrationslitteratur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

migrationslitteratur, litteratur skrevet af forfattere, der som en central erfaring har migrationen fra en kultur til en anden. Begrebet er siden årtusindeskiftet stadig hyppigere dukket op i litteraturkritik og forskning; det delvis erstatter delvis supplerer begrebet postkolonial litteratur. Migrationslitteraturen er funderet i det grundlæggende vilkår, at enkeltindivider og befolkningsgrupper flytter sig, og det med endnu større hyppighed og rækkevidde i en verden som siden midten af det 1900-t. har været præget af en voldsom ekspansion i transport- og kommunikationssektorerne. Den problematiserer det generelt national-identiske og sætter fokus på rejsen som manifestation af foranderlighedens princip som en væsentlig del af ”den globale landsby.” Blandt migrationslitteraturens forfattere kan fx nævnes: Salman Rushdie, Zadie Smith, Timothy Mo, Hanif Kureishi og Kazuo Ishiguro, der som første eller anden generations indvandrere til Europa har beskrevet såvel deres oprindelige hjemlandes kulturer som mødet med det nye land. Desuden kan nævnes fx Milan Kundera og W.G. Sebald, hvis migrationserfaring udspiller sig inden for Europas grænser. Se også eksillitteratur og diaspora-forfattere.

 

 

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/08/2009
Ekspert
LOSau
Oprindelig forfatter
LOSau
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki