Dekadenter, digtere og kunstnere, der i forhold til en tidligere tids storhed repræsenterer et forfald, en dekadence i retning af forfinelse, nervøsitet, evt. perversion, undertiden skildret som degeneration, fx i Herman Bangs Haabløse Slægter (1880) og Thomas Manns Buddenbrooks (1901).

Faktaboks

Etymologi
Ordet dekadenter er dannet af adjektivet dekadent, fra fransk décadent, afledt af latin de- og cadere 'falde'.

Med franske forbilleder fra Charles Baudelaire til J.-K. Huysmans var det smart at være dekadent i slutningen af 1800-tallet, se fin de siècle.

Dog kom der snart en reaktion: kraft, sundhed, rodfæstethed mv. Det ses således hos Johannes V. Jensen, der selv kendte dekadencen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig