BMF's Børnebogspris, Bog- og papirbranchens ansattes børnebogspris, var en dansk litteraturpris stiftet 1980 på et delegeretmøde efter foreningens daværende navn som Den Danske Boghandlermedhjælperforenings Børnebogspris.
Den blev uddelt årligt i perioden 1980-2014.
Prisens formål var at sætte fokus på den gode børne- og ungdomslitteratur i Danmark og øge interessen for børnebøger. Valget af årets bedste bog fandt sted blandt foreningens medlemmer. Prisen var på 20.000 kr. (2014) og blev i de senere år uddelt ved BogForum, den årlige bogmesse i København, samt fra 2012 ved HK Handel Hovedstadens børnebogsarrangement Børn, bøger og HK.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.