Danske Banks Litteraturpris, tidl. BG Banks Litteraturpris, dansk litteraturpris 2003-11, stiftet som led i BG Bank og senere Danske Banks sponsorering af litteraturen.
Den blev uddelt årligt på bogmessen BogForum i København som resultat af en læserafstemning, hvor alle kunne stemme over internettet eller i bankernes filialer på tre skønlitterære bøger udvalgt af en jury. Prisen var på 300.000 kr. (2011).
I 2011 besluttede Danske Bank at nedlægge prisen, der blev uddelt sidste gang ved BogForum samme år.
År | Forfatter | Værk |
---|---|---|
2003 | Jens Christian Grøndahl | Et andet lys |
2004 | Kirsten Thorup | Ingenmandsland |
2005 | Bjarne Reuter | Løgnhalsen fra Umbrien |
2006 | Ida Jessen | Det første jeg tænker på |
2007 | Carsten Jensen | Vi, de druknede |
2008 | Kirsten Hammann | En dråbe i havet |
2009 | Pia Juul | Mordet på Halland |
2010 | Morten Ramsland | Sumobrødre |
2011 | Birgithe Kosovic | Det dobbelte land |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.