Anagram, ord, sætning eller navn, fremkommet ved bogstavomstilling, fx Eva – Ave eller følgende sekvens på ti ord: avlers – larves – lavers – salver – savler – slaver – svaler – varsel – varsle – versal. Dét at være anagram er et eksempel på en symmetrisk relation.

Faktaboks

Etymologi
Anagram er sammensat af græsk ana- og gramma 'skrifttegn'.

Anagrammet var yndet af jødiske kabbalister, men også kendt i antikken og op gennem middelalderen. Især brugt i 1500- og 1600-tallet, fx af Kingo og andre barokdigtere.

Også naturvidenskabsmænd som fx Galilei kunne bruge anagrammet til foreløbige skjul af videnskabelige opdagelser; til Johannes Kepler skrev han i 1611: AAAABEEEEGIIIILLMMMMMNOPRRSSSTTTUUVV. Kepler fandt ikke den rette løsning: ALTISSIMUM PLANETAM TERGEMIUM(NUM) OBSERVAVI, 'Jeg har observeret den yderste planet tredobbelt'.

Som navneskjul anvendte François Rabelais 'Alcofribas Nasier', og dronning Margrethe 2. har brugt det omtrentlige anagram 'Ingahild Grathmer' som illustratornavn.

Ny underfundig betydning kan fremstå, som når Karen Blixen karakteriserer sine kolleger anagrammatisk: Martin A. Hansen blev således til 'Han er min Satan', Ole Sarvig til 'Oversalig', Frank Jæger til 'Fræk i anger', Jørgen Gustava Brandt til 'Antag at vi er Guds børn'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig