Epilog, slutning på en tale eller et litterært værk, som kan have form af en konklusion, en morale eller en efterskrift, hvor forfatteren henvender sig direkte til læseren for at drøfte det netop afsluttede værk.

Faktaboks

Etymologi
Ordet epilog kommer af græsk epilogos 'slutningstale', af epi- og logos 'ord'.

På teatret kendes epilogen fra Plautus, i middelalderlige moraliteter og videre frem. Også som herskerhyldest, opfordring til applaus mv.

Især i 1700-tallet blev epilogen hyppigt anvendt i episke og især dramatiske genrer, hvor en henvendelse til publikum bryder teaterstykkets illusion og lægger op til en vurdering af skuespillet som "lærestykke", således hos Ludvig Holberg.

I det moderne teater har Bertolt Brecht anvendt både de didaktiske og de ironiske muligheder i epilogen. En epilog kan også bruges i den retoriske tradition som afslutning på ceremonier, fx Esaias Tegnérs Epilog vid magisterpromotionen i Lund (1820), hvori han formanende udtrykte humanismens dannelsesideal.

Se også prolog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig