Horatierne, i den romerske sagnhistorie trillingebrødre, der i en slags tvekamp med de fjendtlige trillinger Curiatierne skulle afgøre, om Rom eller Alba Longa skulle have herredømmet i Latium.

To Horatier faldt, men den sidste dræbte de tre Curiatiere — og senere også sin egen søster, fordi hun sørgede over den Curiatius, som hun havde elsket: "Sådan vil hver romersk kvinde dø, der sørger over en fjende".

I europæisk litteratur og kunst er Horatierne derfor blevet symboler på den betingelsesløse trang til frihed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig