Faktaboks

Erlend Loe
Født
24. maj 1969

Erlend Loe. Foto fra 2012.

.

Erlend Loe er en norsk forfatter. Erlend Loe har bl.a. læst film- og litteraturvidenskab og er desuden uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Han debuterede med romanen Tatt af kvinnen (1993, da. Kvinden flytter ind, 2007), der introducerede en særlig underspillet, minimalistisk og absurd-humoristisk stil iblandet Loes forkærlighed for en som regel frustreret og rådvild mandlig hovedperson.

Erlend Loe har siden udsendt flere børnebøger og romaner, bl.a. Naiv.Super (1996, da. 1999), Fakta om Finland (2001, da. 2002) samt Doppler (2004, da. 2005) og fortsættelsen Volvo Lastvagnar (2005, da. 2006).

I de to sidstnævnte, hvis hovedperson er en ung nordmand, som drager ud i naturen for at undslippe, hvad der ligner en tilværelse på skinner, udviser Erlend Loe stor finurlighed og evne til at sætte fingeren på ufriheden i mange af de krav og betingelser, vi udsættes for i et ofte programlagt liv.

Med Stille dage i Mixing Part (2009, da. 2010) tager Erlend Loe endnu en gang et kulsort humoristisk livtag med to af det moderne livs hovedingredienser, parforholdet og ferien.

I 2011 fulgte endnu et bind i Erlend Loes serie til både børn, unge og voksne om truckføreren Kurt, Kurt Kurér, hvor Kurt må drage gennem Norge for at redde landet fra de nordlige folkeslags oprør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig