Faktaboks

Harald Sverdrup
Født
29. maj 1923, Buksnes, Norge
Død
26. juni 1992, Tønsberg, Norge
Harald Sverdrup
Harald Sverdrup. Foto 1968.

Harald Sverdrup var en norsk lyriker. Han bidrog med vitalistiske natur- og kærlighedsdigte til det modernistiske opbrud i norsk efterkrigslyrik.

Sverdrup debuterede 1948 med Drøm og drift. Han markerede sig senere med bl.a. Sankt Elms ild (1958) og Sang til solen (1964). Sverdrup skrev miljødigte i 1970'erne (Grønn kalender, 1974), digte om sine erfaringer som krigsflyver (Vårt trygge liv, 1982) og digte om død og livsdrift (Tranene danser, 1989). 1987 udgav han erindringsbogen Slips i tretoppen. Samlede dikt 1948-1982 (1983).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig