Olaf Bull

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Olaf Bull ved et københavnsk cafébord, tegnet i juli 1911 af Eigil Petersen, gengivet i Politiken.

Olaf Bull, 1883-1933, norsk digter. Som søn af romanforfatteren Jacob B. Bull (1853-1930) voksede Olaf Bull op i et litterært Kristianiamiljø, men sprængte som ganske ung sine borgerlige rammer og levede siden som ubunden lyriker, bl.a. i København og Frankrig. Konstant jaget af kreditorer og efterhånden med tre ødelagte ægteskaber bag sig førte han en nerveopslidende tilværelse med streng arbejdsdisciplin i perioder og et kronisk overforbrug af alkohol, der endte med at gøre ham til et hjerneskadet vrag. Allerede med debutbogen Digte (1909) fik Bull et stort navn, ikke mindst gennem skildringen af forelskelsens, jalousiens og kærlighedshadets vekslende faser. Hans plastiske, formfuldendte digtning tilhører sprogligt den fælles dansk-norske nationallitteratur fra før 1920 og er beslægtet både med klassisk norsk poesi (Wergeland, Welhaven) og med Sophus Claussens lyriske univers.

Blandt de senere samlinger bekræftede især Nye digte (1913), Stjernerne (1924), Metope (1927), De hundrede aar (1929) og Oinos og Eros (1930) Bulls urørlige position i samtiden. Flere centrale temaer går igen fra debutbogen, i endnu rigere instrumentation: Troen på det tabtes generobring i digtningen, det gådefulde slægtskab mellem kærligheden og døden samt visheden om, at hans egen og de nærtståendes jordiske lykke måtte ofres på kunstens alter. I universitetskantaten Ignis ardens (1932) indgik Bulls digteriske helhedssyn på menneskelivet i en stærkt koncentreret, kunstnerisk symbiose med hans omfattende lærdom inden for forskellige videnskaber, præget af den franske filosof Henri Bergsons intuitive tidsoplevelse. Olaf Bull var næsten udelukkende lyriker, men de to posthumt udgivne notatsamlinger Ekko og regnbue (1987) og Ild og skygger (1991) røber enestående evner for aforistisk pointeret prosaformulering.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Olaf Bull ved et københavnsk cafébord, tegnet i juli 1911 af Eigil Petersen, gengivet i Politiken.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/02/2009
Ekspert
Morten Haugen
Oprindelig forfatter
FLas
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki