Olav Aukrust var en norsk lyriker med baggrund i bondesamfundet og folkehøjskolen. Han debuterede med Himmelvarden (1916), et nationalt-religiøst forkyndende værk, mere ekstatisk end klart. Samlingen Hamar i Hellom (1926) besynger norsk bygdeliv, mens den posthumt udgivne Solrenning (1930) videreudvikler visionerne fra debutbogen.
Aukrusts hovedbestræbelse var en tilbagevenden til gammellivets folkelige og kristelige dyder, en art national genfødelse på grundlag af åndelige værdier. Hans tekster skæmmes indimellem af det overlæssede og dunkle, men som landsmålslyriker er han blevet regnet blandt de største, og hans symboldigtning har sikret ham en plads i den lyriske modernismes historie i Norge. Aukrust gjorde en betydelig indsats som samler af norsk folkekunst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.