Olav H. Hauge var en norsk forfatter. Han levede hele sit liv ved Hardangerfjorden med sine frugttræer og sin verdensbevidste digtning. Hans fortrolighed med modernismens internationale poesi fremgår af hans oversættelser, Utanlandske dikt (1967) og Dikt i umsetjing (1982 og 1992). Hans indflydelse på yngre lyrikere blev betydelig. Debuten med Glør i oska (1946) var formsikre, knappe, nynorske strofer om nærheden, men gennem de blot syv digtsamlinger skete en udvikling af det frie vers i en kombination af det visionære og reelle, stadig i fortættede, korte digte, hvor natur, men også ting og redskaber, har plads i temaer af kamp mod mørke og sorg, med forsonende humor. Slægtskab ses med norrøn, kinesisk og japansk digtning, angelsaksisk og fransk modernisme. Digtet om et gammelt spejl er et karakteristisk udtryk for hans billedsprog: "Framsida spegel./ Baksida eit bilete av edens hage.//Eit underleg påfunn/av den gamle glasmeisteren". Det står blandt 104 kortdigte i Dropar i austavind (1966). Billeder kommer spontant og lyser op i en prosaisk situation, har han sagt. Dikt i samling udkom i 1980 (siden øgede udgaver).