Olav Nygard var en norsk lyriker. Han skrev naturdigte, oftest med motiv fra hjemegnen i det vestlige Norge. Hans arkaiserende og stærkt dialektprægede nynorske skriftsprog har også rødder herfra.
Digtene indgår i den visionære og ekstatiske tradition med baggrund i platonisme og højromantik. Han udgav samlingerne Flodmaal (1913), Runemaal (1914), Kvæde (1915) og Ved vebande (1923). Dikt i utval udkom i 1958.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.