Faktaboks

Tarjei Vesaas
Født
20. august 1897, Vinje, Norge
Død
15. marts 1970, Oslo, Norge
Tarjei Vesaas
Tarjei Vesaas. Foto 1967.
Af /Oslo Museum.
Licens: CC BY SA 3.0

Tarjei Vesaas var en norsk forfatter, født i Vinje, hjertet af Telemarken, i et miljø, der trods hans omfattende rejser og ophold i Europa danner natur- og folkelivsbaggrund for de fleste af hans romaner, noveller og digte, både i realistisk og symbolsk anvendelse.

Hans debut med fortællingen Menneskebonn (1923) var som de følgende bonderomaner følelsesfuld, identitetssøgende, i Dei svarte hestane (1928, på dansk 1960) mere rask handlingsorienteret. I Det store spelet (1934, på dansk 1955) drejer det sig om odelssønnen, der vælger at forblive trofast mod jorden og slægten. Selv valgte Vesaas det frie forfatterliv, dog bofast på hjemegnen.

Den underliggende uro- og angststemning i samtiden fik udtryk i en række romaner, der analyserer psykisk besættelse, i Kimen (1940, på dansk Nattevagt, 1943) om skammen over en lynchning af en fremmed, i Huset i mørkret (1945, på dansk samme år) allegorisk om den tyske besættelse, i Bleikeplassen (1946, på dansk 1948) og Tårnet (1948, på dansk 1950) om tvangstankers hærgen i strid med de gode kræfter, skrækvisioner og elementær livstro. Det indre dramatiske univers får storslåede ydre udtryk i bl.a. Is-slottet (1963, på dansk samme år, filmatiseret 1987) om en pubertetspiges ensomhedsvildelse, mens Fuglane (1957, på dansk samme år, filmatiseret 1968) med titelordet bliver tegn for en småtbegavet bygdeoriginals poetiske drømme. Her sammenfattes forfatterskabets inderste tema, ensomheden, afmagten i konflikt med omverdenens krav, sådan at en indre særverden etablerer sit eget vildfarne, troskyldige eller farlige liv — for så vidt et udtryk for kunstnerens vilkår. Hans lyriske-dramatiske prosa fremmaner det truede liv i Båten om kvelden (1968, på dansk Den sene båd, samme år).

Med en række digtsamlinger siden Kjeldene (1946, Dikt i samling, 1969) trådte Vesaas ind i den lyriske modernisme med et fortættet billedsprog, mens novellerne (Noveller i samling, 1964, på dansk Under hjulet, 1962) med højdepunkter i Vindane (1952, på dansk samme år) og Ein vakker dag (1959, på dansk En skønne dag, samme år) oftest ejer en indtrængende enkelhed, ikke mindst i børneskildringen. Med en tysthed i tonefaldet kom hans dramatik også til udtryk i radiospil. Som Knut Hamsun løftede Tarjei Vesaas norsk bygdedigtning til universelt og internationalt perspektiv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig