• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tarjei Vesaas

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Redaktionen

Tarjei Vesaas, 1897-1970, norsk forfatter, født i Vinje, hjertet af Telemarken, et miljø, der trods hans omfattende rejser og ophold i Europa danner natur- og folkelivsbaggrund for de fleste af hans romaner, noveller og digte, både i realistisk og symbolsk anvendelse. Hans debut med fortællingen Menneskebonn (1923) var som de følgende bonderomaner følelsesfuld, identitetssøgende, i Dei svarte hestane (1928, da. 1960) mere rask handlingsorienteret. I Det store spelet (1934, da. 1955) drejer det sig om odelssønnen, der vælger at forblive trofast mod jorden og slægten. Selv valgte Vesaas det frie forfatterliv, dog bofast på hjemegnen. Den underliggende uro- og angststemning i samtiden fik udtryk i en række romaner, der analyserer psykisk besættelse, i Kimen (1940, da. Nattevagt, 1943) om skammen over en lynchning af en fremmed, i Huset i mørkret (1945, da. s.å.) allegorisk om den tyske besættelse, i Bleikeplassen (1946, da. 1948) og Tårnet (1948, da. 1950) om tvangstankers hærgen i strid med de gode kræfter, skrækvisioner og elementær livstro. Det indre dramatiske univers får storslåede ydre udtryk i bl.a. Is-slottet (1963, da. s.å., filmatiseret 1987) om en pubertetspiges ensomhedsvildelse, mens Fuglane (1957, da. s.å., filmatiseret 1968) med titelordet bliver tegn for en småtbegavet bygdeoriginals poetiske drømme. Her sammenfattes forfatterskabets inderste tema, ensomheden, afmagten i konflikt med omverdenens krav, sådan at en indre særverden etablerer sit eget vildfarne, troskyldige eller farlige liv — for så vidt et udtryk for kunstnerens vilkår. Hans lyriske-dramatiske prosa fremmaner det truede liv i Båten om kvelden (1968, da. Den sene båd, s.å.).

Med en række digtsamlinger siden Kjeldene (1946, Dikt i samling, 1969) trådte Vesaas ind i den lyriske modernisme med et fortættet billedsprog, mens novellerne (Noveller i samling, 1964, da. udv. Under hjulet, 1962) med højdepunkter i Vindane (1952, da. s.å.) og Ein vakker dag (1959, da. En skønne dag, s.å.) oftest ejer en indtrængende enkelhed, ikke mindst i børneskildringen. Med en tysthed i tonefaldet kom hans dramatik også til udtryk i radiospil. Som Knut Hamsun løftede Tarjei Vesaas norsk bygdedigtning til universelt og internationalt perspektiv.