Faktaboks

Tor Åge Bringsværd
Født
16. november 1939
Tor Åge Bringsværd
Af /Norges nationalbibliotek.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Tor Åge Bringsværd er en norsk forfatter. I samarbejde med Jon Bing (1944-2014) skrev han i begyndelsen science fiction-bøger, fx debutnovellerne Rundt solen i ring (1967). Senere fulgte andre fællesarbejder, også for scenen.

Bringsværds meget store og fantasirige produktion omfatter såvel prosa som dramatik og talrige børnebøger. I 1980'erne tog forfatterskabet en vending mod det historiske og nåede et højdepunkt med romanserien Gobi, hvis første tre bind, der udkom i årne 1985-1989, alle er oversat til dansk (1989-1991). Med yderligere to bøger i serien, Gobi. Min prins (1994) og Gobi. Baghdad (1997), afsluttede han den løst sammenknyttede serie romaner fra folkevandringstiden.

I den muntre science fiction-parodi Pudder? Pudder! (2001) vender han tilbage til sit genremæssige udgangspunkt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig