Faktaboks

Sigbjørn Obstfelder
Født
21. november 1866, Stavanger, Norge
Død
29. juli 1900, København
Obstfelder
Sigbjørn Obstfelder.
Fotografi 1900.
Af /Nasjonalbiblioteket.

Sigbjørn Obstfelder var en norsk forfatter. Han debuterede i 1893 med Digte, der rummer nogle af de tidligste eksempler på symbolisme i nordisk litteratur. Stofvalget, de rytmiske virkemidler og typografien i samlingen foregriber senere moderne lyrik.

I sine prosadigte er Obstfelder ofte inspireret af oplevelser, han havde under en psykose i 1891. Han fremstiller hallucinationer, drømme og visioner med deres brist på logisk sammenhæng og præsenterer billederne i en nærmest filmisk montage.

De længere arbejder i prosa er jeg-fortællinger i brudt form. Handlingen er enkel, og stilen lyrisk-abstrakt snarere end realistisk beskrivende. "Liv" og "Sletten" i To novelletter (1895) er kærlighedshistorier, hvor kvinden almengøres til en symbolsk skikkelse, der formidler en religiøs, kosmisk livsoplevelse til den mandlige jeg-fortæller. Romanen Korset (1896) er en symbolsk fortælling med masochistiske undertoner og religiøse overtoner; om en kærlighed, der umuliggøres af fortællerens jalousi, men renses og ophøjes ved den elskedes selvmord.

Inden for alle genrer er det Obstfelders ambition at nærme sproget til musikken ved hjælp af en enkel, gennemrytmiseret stil. Det musikalske sprog skal svare til sjælelivets fineste nuancer og omskiftelser; det reflekterer en musik-mystik, troen på en livsrytme, som Obstfelder mener gennemstrømmer enkeltmennesket og Universet. Denne "verdensmusik" er et centralt tema for den ufuldendte roman En præsts dagbog, der blev udgivet posthumt i 1900.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig