Khushhal Khan Khatak, 1613-1689, Afghanistans nationaldigter. I gunst hos stormogulen Shah Djahan, i ugunst hos Aurangzeb, der bragte ham i lænker til Delhi i 1664. Efter fængselsopholdet viede han sine sidste år til opgøret med mogulherskeren. "Lad ikke støvet fra mogulhestenes hove besudle min grav", var hans sidste ord. I Khushhals digte møder vi både politisk historie og følsomme naturbeskrivelser, det selvsete og selvoplevede. Han brugte de persiske versformer ghasele og qaside, men hans metrik bygger på gamle folkelige, afghanske traditioner og er efter pashtosprogets egen natur accentuerende som i dansk og ikke kvantiterende, efter stavelseslængde, som den arabisk-persiske; på dansk i Jens Enevoldsens Århundredets Pathan (1966). Khushhal skrev meget, selvom det næppe har været 350 skrifter, som hans efterkommere påstår, deriblandt lærebøger i stats- og krigskunst, i medicin, spådomskunst og falkejagt. Han skrev også om husbygning, erotik, teologi og etik. Men hans Divan er hovedværket.