Polen – litteratur, Med kristendommen (966) kom skrivekunsten og latinsk litteratur til Polen og snart også gejstlige og verdslige tekster i polsk oversættelse. Den ældste bevarede originale polske prosa er folkelige prædikener fra ca. 1300, men det første kendte digt, hymnen til Guds moder "Bogurodzica", er muligvis ældre.

Først renæssancen bragte dog en rig, selvstændig litteratur. Mikołaj Rej skrev udelukkende på polsk, både postiller og livfulde bøger om sin tids dagligdag. Tidens største ikke blot polske, men slaviske digter, Jan Kochanowski, grundlagde polsk litteraturs mest betydningsfulde genre, poesien. Især hans gribende, filosofiske cyklus af klagesange og de løsslupne epigrammer læses stadig.

Efter Polens delinger 1772-95 følte de fleste digtere sig forpligtet til at være det undertrykte fædrelands røst, og der opstod en storslået nationalromantisk poesi især i emigrationen. Adam Mickiewicz nåede højest som i skildringen af sit forjættede hjemland, Pan Tadeusz (1834), sindbilledet på en forsvunden verdensorden i lyset af Napoleonskrigenes heltebedrifter. I Anefesten (1832) tog han kampen op mod Gud i forsvar for sit folk.

Juliusz Słowacki udvidede med sit urolige talent det poetiske sprogs muligheder i digte og skuespil. Zygmunt Krasiński tog samfundsmæssige og filosofiske problemer op i teaterstykket Den u-guddommelige Komedie (1835). Cyprian Norwid pegede med sin religiøst-filosofiske poesis nye, vanskelige form og sprog langt ind i 1900-t.s moderne poesi. Hjemme i Polen fandtes dog også en mere jordbunden litteratur som Aleksander Fredros festlige komedier.

Som reaktion på romantikkens dyrkelse af heltemod og lidelse kom en generation af realistiske prosaforfattere, "positivisterne", til orde efter den mislykkede opstand i 1863. Deres krav om "arbejde fra grunden", oplysning og modernisering som vejen frem for nationen ses hos Bolesław Prus, mens Eliza Orzeszkowa kæmpede for frigørelse fra uvidenhed, fordomme og kvindeundertrykkelse. For at "styrke hjerterne" skrev Henryk Sienkiewicz, modtager af nobelprisen, en række stadig populære patriotiske romaner fra Polens storhedstid.

Poesien vendte stærkt tilbage med bevægelsen Młoda Polska 'Det Unge Polen', der søgte nye veje, især hvad angår den poetiske form, på en gang præget af romantikken og modernistisk eller helt original som hos Bolesław Leśmian. Inden for prosaen stod Stefan Żeromski stærkt, frem for alt som nationens brændende sociale og patriotiske samvittighed.

Władysław Reymont fik et internationalt publikum gennem sin nobelprisbelønnede romancyklus om elementær lidenskab og strid om jorden i Bønderne (1902-08). Et moderne drama blev skabt af Stanisław Wyspiański med bl.a. det på en gang nutidige og poetisk-historiske skuespil Brylluppet (1901).

I 1918 genopstod et uafhængigt Polen, og digterne kunne nu føle sig fri for den nationale forpligtelse. "Skamandritterne", bl.a. Julian Tuwim, digtede inden for de poetiske normer om byen på godt og ondt, om sorg, kærlighed og livsglæde.

Avantgarden med Tadeusz Peiper (1891-1969) som teoretiker eksperimenterede med poesiens sprog og form og forkastede rim og rytme. Mellemkrigstidens prosa bragte store psykologiske, realistiske romaner som Nætter og dage (1932-34) af Maria Dąbrowska.

Nye tendenser, der først blev internationalt anerkendt efter 2. Verdenskrig, pegede mod moderne fornyelse gennem det groteske og absurde som den rene forms teater i skuespil af Stanisław Ignacy Witkiewicz og af Witold Gombrowicz og fortællinger af Bruno Schulz.

2. Verdenskrig med dens umenneskelighed, kz-lejre og holocaust var baggrund for en bitter og smertelig prosa som i Tadeusz Borowskis noveller eller i Jerzy Andrzejewskis omstridte roman Aske og diamanter (1948, filmatiseret 1958 af Andrzej Wajda). En helt ny, både brutal, hård og følsom poesi blev skabt af bl.a. Tadeusz Różewicz.

Czesław Miłosz (nobelprisen i litteratur 1980), hvis digte før krigen var båret af forudanelser om en katastrofe, skrev under og efter krigen etisk-filosofiske digte. I protest mod kommunismen emigrerede han ligesom flere andre forfattere. Gombrowicz skrev bl.a. det absurde drømmespil Vielsen (spansk 1947, polsk 1953) som emigrant.

Socialrealismen (især 1949-56) kom kun til at spille en mindre rolle. Oppositionen mod den udefra påtvungne kommunisme blev en væsentlig videreførelse af polsk litteraturs patriotiske forpligtelse, lige fra den kompromisløse, humanistiske og etiske poesi af Zbigniew Herbert til de hårdkogte fortællinger af Marek Hłasko og til den vittige satire i Sławomir Mrożeks absurde dramaer. Andrzej Szczypiorskis prosa tager udgangspunkt i både krigens dilemmaer og kommunismens virkelighed.

Ikke mindst 1968-generationen skrev i protestens tegn mod styret, fx digteren og oversætteren Stanisław Barańczak (f. 1946). I hele efterkrigsperioden har en række store digtere, bl.a. nobelpristageren Wisława Szymborska, skabt sublim fri poesi.

Et interessant træk er, at Polens vanskelige historie i over to hundrede år har tvunget store digtere til at skrive i emigrationen. Andre forfattere hjemmehørende i Polen har valgt at skrive på andre sprog, således blev Jan Potockis Manuskriptet fra Zaragoza skrevet på fransk, Joseph Conrads (Teodor Józef Konrad Korzeniowski) forfatterskab er engelsk. Isaac Bashevis Singer, der modtog nobelprisen i litteratur 1978, skrev på jiddisch.

Krigsretstilstanden i december 1981 bragte for en tid næsten nationalromantiske tendenser tilbage til digtningen, men kommunismens fald har befriet polsk litteratur, også for disse tendenser. De nye vilkår synes at have givet nye opgaver og en mindre specifikt national karakter, dog med rødder i den polske virkelighed, i by og på land.

Netop landlivet er basis for forfattere som Wiesław Myśliwski (f. 1932) med symbolske og poetiske romaner som Horisonten (1997). Poesien synes at have tabt sin dominerende rolle. Forfattere, der begyndte at skrive efter kommunismens fald, fx Olga Tokarczuk (f. 1962), vælger postnationale temaer i snart psykologiske, snart magisk realistiske romaner om menneskelivets almene vilkår.

Læs mere om Polen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig