Faktaboks

Tadeusz Borowski
Født
12. november 1922
Død
3. juli 1951

Tadeusz Borowski var en polsk forfatter.

Borowski begyndte at skrive bitre, antiheroiske digte under den tyske besættelse. Efter en tilfældig razzia deporteredes han til kz-lejren Auschwitz, senere til Dachau, hvorfra han blev befriet af amerikanerne.

Efter hjemkomsten til Polen fortsatte han med at digte og skrive tilsyneladende kyniske noveller om livet og døden i kz-lejren, en grusom verden uden heltemod og kærlighed, hvor grænsen mellem offer og bøddel er visket ud. Hans fortællinger, samlet i bl.a. Afsked med Maria og En forstenet verden, begge fra 1948, er oversat til verdenssprogene, enkelte er filmatiseret. Borowski vakte på en gang beundring og forfærdelse ved sit talent, sin barskhed og sit pessimistiske menneskesyn. Et moralsk ståsted fandt han i kommunismen og socialrealismen. Knap 30 år gammel begik han selvmord.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig