Witold Gombrowicz

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/10870/=ud_a_124047.mp3?revision=1

Witold Gombrowicz, 1904-1969, polsk forfatter, siden 1939 bosat i Argentina og i Frankrig. Hans groteske romaner, dramaer og essays, bl.a. de snart filosofiske, snart snerrende ironiske dagbøger (1957-68, da. Dagbog 1953-54, 1979), er oversat til mange sprog og internationalt værdsat.

Et vigtigt motiv findes allerede i Ferdydurke (1937, da. 1967): I al sin umodenhed og ufærdighed er det unge menneske autentisk, ægte, i kontrast til de voksne, der er stivnet, formet af hinanden, af traditioner og rollespil.

I det ægte, oprindelige og underlegne ser Gombrowicz selve kilden til udvikling. I striden mellem kaos og form fødes kunst og skønhed, idet ufærdigheden uundgåeligt stræber efter fast form.

Kampen mod normerne er dømt til nederlag, som når den unge prins vil giftes med en grim pige i skuespillet Yvonne, prinsesse af Burgund (1937).

Grænsen mellem fiktion og virkelighed er ofte svær at trække, og Gombrowicz forener eksistentialisme med latter, med anarkisme og skeptisk sans.

Trans-Atlantyk (1953) er en parodi på polsk adelstradition med vægt på værdien i det umodne og primitive hos polakkerne.

En sans for det erotiske viser han ikke mindst i Pornografia (1960, da. Svinestreger, 1977) og i skuespillet Operette.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Witold Gombrowicz i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_124047.mp3 (11.99 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

30/01/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/12/2009
Oprindelig forfatter
KHelt
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki