Faktaboks

Maeve Binchy
Født
1940
Død
2012

Maeve Binchy, 1940-2012, irsk forfatter. Maeve Binchy opnåede stor popularitet med sine velfortalte bøger, der er en slags kollektivromaner med et opbud af brogede skæbner, fx Evening Class (1997, da. Den italienske klasse, s.å.), der inspirerede til den danske dogmefilm Italiensk for begyndere (2000).

Hun arbejdede som skolelærer og skribent på The Irish Times, da hun debuterede som romanforfatter med Light a Penny Candle (1982, da. Tænd et Lys, 1996).

Maeve Binchys største succeser er Circle of Friends (1990, da. Gode venner, 1994) og Tara Road (1998, da. 1999); sidstnævnte skildrer indtrængende to kvinder i livskrise.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig