Forsiden af Ken Folletts Verdens vinter (2012).

.

Verdens vinter, andet bind i en historisk romantrilogi af forfatteren Ken Follett, som skildrer fem familiers liv og skæbne op igennem 1900-tallet.

Verdens vinter (Winter of the World), der udkom i 2012, dækker perioden fra 1933 til 1949, og læserne følger personerne fra trilogiens første bind, Giganternes fald (2010), såvel som deres børn i årene omkring Depressionen (se Børskrakket 1929), Den Spanske Borgerkrig og 2. Verdenskrig.

Romanen begynder i 1933 med Rigsdagsbranden i Berlin og Adolf Hitlers magtovertagelse, og læserne følger romanens personer, der på første hånd oplever nazismens og fascismens fremmarch på det europæiske kontinent, Den Spanske Borgerkrig, krigen ved fronten, Blitzen over London, krigen i Stillehavet, Slaget om Moskva og atombombens fødsel.

Ken Folletts trilogi, kendt som Century-trilogien, afsluttes med udsendelsen af tredje bind, På kanten af evigheden (Edge of Eternity), i 2014.

Se også Giganternes fald, På kanten af evigheden og Ken Follett.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig