Andrej Voznesenskij var en russisk forfatter. I 1960'erne var han en af de førende "estradepoeter". Hans digte var normbrydende mht. form og udtryk og dermed indirekte systemkritiske.
Voznesenskijs mange rejser til Vesten og hans venskab med de amerikanske beat-poeter, navnlig Allen Ginsberg, satte sig mærkbare rytmiske og tematiske spor. I de følgende tiår bidrog han med taler og digte til aktioner for ytringsfrihed, miljøbeskyttelse m.m. Digtsuiten Grøften (1987) reflekterer over tidens alarmerende problemer, herunder havariet på Tjernobylværket i 1986.
Voznesenskij producerede desuden talrige billeddigte i stil med Apollinaires Calligrammes. I 1986 udstillede han sit første ”videom” i Paris, men hans eksperimenter med elektroniske medier føjede ikke væsentligt nyt til forfatterskabet. På dansk findes udvalget Jeg brænder, altså er jeg (1988).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.