Anna Akhmatova

Anna Akhmatova, Anna Andrejevna Akhmatova, pseudonym for Gorenko, 1889-1966, russisk digter, legendarisk for sin knejsende holding under Sovjetstyrets forfølgelser. Hendes første digtsamling Aften (1912) gjorde hende omgÃ¥ende berømt. Her, som i Rosenkrans (1914), Den hvide flok (1917), Vejbred (1921) og Anno Domini (1922), var det foretrukne motiv kvindens kærlighed stillet over for mandens ligegyldighed eller jalousi. Med tilsyneladende enkle greb fremmaner hendes poesi en rigdom af nuancer, undertiden med islæt fra Bibelen eller russisk folklore.

Sammen med bl.a. sin første mand, forfatteren Nikolaj Gumiljov, og lyrikeren Osip Mandelstam (1891-1938) grundlagde Akhmatova en ny bevægelse, akmeismen, som dyrkede "klarhed" og den europæiske kulturs "højdepunkter".

I 1920'erne indledte kommunistpartiet en kampagne mod såkaldt "borgerlig, degenereret salonpoesi", og Akhmatovas bøger blev ikke udgivet. I 1930'erne blev hendes søn, hendes tredje mand og vennen Mandelstam ofre for Stalins terror. Akhmatovas monumentale cyklus Requiem om denne epoke kunne først udkomme uforkortet i USSR i 1986. En lignende skæbne fik hendes lange Poem uden helt, digtet mellem 1940-62. I krigsårene udgav hun patriotiske digte, dog uden at gøre politisk knæfald.

Men i 1946 indledte partiet en ny hetz; Akhmatova blev fordømt som "halvt skøge, halvt nonne" og smidt ud af forfatterforeningen. Efter tøbruddet blev hun delvist rehabiliteret, men kun dyrket af en snæver kreds, bl.a. Joseph Brodsky. I 1964 modtog hun en italiensk pris, og året efter blev hun æresdoktor i Oxford.

Akhmatova har posthumt fået fuld æresoprejsning i sit hjemland, kulminerende i 1989, da USSR fejrede hendes 100-års fødselsdag. Hun fik sit eget museum i Skt. Petersborg (Leningrad) — den by, som er endnu et grundmotiv i hendes digtning.

Akhmatovas poesi er oversat til talrige sprog, på dansk bl.a. i to udvalg: Vingeslag mod din rude (1981) og Forseglet i mit sind (1983).