Fjodor Dostojevskij

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/7008/=ud_a_123750.mp3?revision=2
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij.

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij.

Fjodor Dostojevskij, Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 11.11.1821-9.2.1881, russisk forfatter. Dostojevskijs visionære kunst rager op i russisk åndshistorie og i verdenslitteraturen. Hans liv og værk er en uudtømmelig kilde til psykologisk, filosofisk og religiøs indsigt.

Han voksede op i en børnerig, meget læsende familie, faderen var adelig godsejer, men praktiserede som fattiglæge i Moskva, hvor forfatterens livslange sociale engagement blev grundlagt.

Faderens splittede personlighed har givet anledning til mange spekulationer, bl.a. har et sejlivet rygte hævdet, at han blev dræbt af sine livegne bønder. Herpå byggede Sigmund Freuds berømte teori, at Dostojevskijs epilepsi udløstes af fortrængt faderhad. Uanset teoriens tvivlsomme grundlag er faderopgøret et centralt tema i forfatterskabet.

Værker i udvalg
titel dansk oversættelse
Arme mennesker, 1846 Fattige Folk, 1884
  Arme Mennesker, 1941
Dobbeltgængeren, 1846 Dobbeltgængeren, 1941
Hvide nætter, 1848 Lyse Nætter, i Mindre Fortællinger, 1887
  Hvide Nætter, 1942
Det døde hus, 1860 Optegnelser fra det døde Hus, 1888
  Fra Dødens Hus, 1929
  Fra det døde hus, 1943
  Minder fra dødens hus, 1964
Optegnelser fra et Kælderdyb, 1864 Optegnelser fra et Kælderdyb, 1942
  Kældermennesket, 1994
Forbrydelse og straf, 1865 Raskolnikow I-III, 1884
  Forbryderen, 1890
  Raskolnikow. Synd og Bod, 1913
  Rodion Raskolnikof I-II, 1921
  Forbrydelse og Straf, 1943
  Rodion Raskolnikov I-II, 1952
  Forbrydelse og straf, 2003
Spilleren, 1866 Spilleren, 1909
Idioten, 1868-69 Fyrst Myschkin, 1887
  Idioten I-II, 1926
  Idioten. Uforkortet, 1954
  Idioten, 2006
De besatte, 1871-72 Nihilister I-II, 1886
  Djævlene I-II, 1919
  De Besatte I-II, 1922
Ynglingen, 1875 Ynglingen, 1966
En forfatters dagbog, 1876 ff. En forfatters dagbog i udvalg, 1948
Brødrene Karamazov, 1879-80 Brødrene Karamasov, 1889
  Brødrene Karamazow I-II, 1915
  Brødrene Karamassof I-III, 1928-30
  Storinkvisitoren, 1941
  Samlede værker 1-24, 1965-66

Dostojevskij blev uddannet på det ansete ingeniørakademi i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen Arme mennesker.

Den rørende fortælling var tydeligt inspireret af Nikolaj Gogols Petersborg-noveller og blev rost til skyerne af Nikolaj Nekrasov og Vissarion Belinskij.

Samme år udkom Dobbeltgængeren, ligeledes påvirket af Gogol, men dens eruptive stil faldt til gengæld ikke i god jord. Begge hører til de såkaldte "små værker", sammen med bl.a. Hvide nætter (1848).

Snart efter indtraf vendepunktet i Dostojevskijs liv og kunst. De europæiske revolutionsdønninger nåede Rusland, og Dostojevskij deltog i en socialfilosofisk studiekreds, som blev optrevlet i 1849.

Deltagerne blev dødsdømt, men på selve skafottet blev dommen ændret til forvisning. De første fire år afsonede Dostojevskij i en sibirisk fangelejr; i de sidste seks år gjorde han bl.a. militærtjeneste og indgik sit første, ulykkelige ægteskab.

Efter tilbagekomsten til Sankt Petersborg fik han sit andet gennembrud med fangelejrskildringen Det døde hus (1860), der med sin dybtgående analyse af forbrydelsens psykologi og sit religiøse grundsyn blev optakten til de "store værker".

I 1861 valgte Dostojevskij den usikre levevej som tidsskriftudgiver. Gentagne gange tvang såvel politiske som økonomiske problemer forfatteren til at søge tilflugt i Vesteuropa.

Hans slavofile orientering og ambivalente forhold til Vestens materialistiske kultur kommer stærkt til udtryk i hans Vinternoter om sommerindtryk (1863).

Året efter fulgte Optegnelser fra et kælderdyb, en særlings velartikulerede forhånelse af alle idealer og værdier. Fortællingen gjorde et stort indtryk på filosoffen Friedrich Nietzsche.

I 1865 kom Dostojevskijs nok berømteste roman Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, der er en beretning om, hvordan et nihilistisk livssyn fører til et mord, som først kan sones, da forbryderen åbner sig for den sande kristne tro.

I 1867 giftede Dostojevskij sig med sin purunge sekretær, som bragte en vis ro i hans kaotiske liv. Men parret blev fortsat hjemsøgt af ulykker, bl.a. Dostojevskijs spillelidenskab, som skildres tragikomisk i fortællingen Spilleren (1866).

Det næste hovedværk er romanen Idioten (1868-69), der viser "det fuldkomment gode menneske", som hvirvles ind i omverdenens lidenskaber og intriger. Hovedpersonens epileptiske anfald skildres med suggestiv kraft.

Dostojevskij genoptog det nihilistiske tema i sin næste store roman De besatte (1871-72), som bygger på autentiske hændelser i en terroristisk organisation. Et af kapitlerne, "en stor synders skriftemål", blev bortcensureret.

Den følgende roman Ynglingen (1875) er nok forfatterskabets mest komplicerede. Hovedpersonens ærgerrige mål er at blive "rig som Rothschild", men han bliver ustandselig distraheret og inddraget i begivenheder, der tilsammen belyser tidens rodløshed og opløsningstendenser.

Fra 1876 udgav Dostojevskij En forfatters dagbog som månedsskrift. Det blev hans forum for politiske følere og for den dialog med læserne, som snart befæstede hans ry som russisk "profet".

I 1879-80 sattes kronen på livsværket med romanen Brødrene Karamazov, hvor de tre brødre repræsenterer hver sit religiøse og etiske ståsted. Alle tråde fører tilbage til den monstrøse faderskikkelse, og det er mordet på ham, der udløser de voldsomme begivenheder.

Centralt i værket står den berømte "Legenden om storinkvisitoren"; en anklage mod Gud, som tillader, at uskyldige lider. Lidelsens mening og kristendommens frihedsbrev til menneskeheden er romanens og hele forfatterskabets filosofiske akse.

Dostojevskijs død og begravelse udløste landesorg. Men snart tog kritikken fat, både af mennesket og kunstneren, og det blev især kutyme at underkende Dostojevskijs evner for komposition. Hertil har bl.a. Georg Brandes bidraget.

Først i 1929 præsenterede Mikhail Bakhtin en radikal nytolkning og lancerede bl.a. begrebet "polyfoni" til beskrivelse af storværkernes bevidste mangestemmighed.

Dostojevskij er blevet "genopdaget" og erklæret "moderne" adskillige gange, især efter de to verdenskrige. Han har haft væsentlig betydning for den franske eksistentialisme, og i de senere år er sammenlignende studier mellem Søren Kierkegaard og Dostojevskij blevet et centralt forskningsfelt.

Værkerne findes i talrige oversættelser af meget svingende kvalitet. Den danske standardudgave er Ejnar Thomassens (1881-1977) indsats: Dostojevskijs samlede værker i 24 bind (1965-66), som dog har sine svagheder.

I 1994 kom en nyoversættelse af Kældermennesket, i 1996 en nyoversættelse af De besatte med titlen Onde ånder, og i 1997 en ny fordanskning af Den sagtmodige og Et latterligt menneskes drøm med fællestitlen To fantastiske fortællinger.

2003 udgav forlaget Rosinante en nyoversættelse af Forbrydelse og straf og 2006 af Idioten, begge ved Jan Hansen (f. 1956).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+ud_a_123750.mp3 (18.29 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/11/2012
Oprindelig forfatter
MeDal
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki