Lev Tolstoj

© Gyldendal

Lev Tolstoj går tur på markerne ved Jasnaja Poljana, 1908. I baggrunden ses landsbyen.

Lev Tolstoj, Lev Nikolajevitj Tolstoj, 9.9.1828-20.11.1910, russisk forfatter. Som menneske, kunstner og moralprædikant var Lev Tolstoj monumental og modsigelsesfyldt. Han begyndte tidligt at anfægte sine privilegier som velhavende greve og godsejer. 1844-47 studerede han jura og orientalske sprog, men lod sig aflede af det søde livs fristelser. I 1851 valgte han at underkaste sig militærlivets disciplin og gjorde tjeneste i Kaukasus.

Året efter fik han sit gennembrud med det åbenhjertige erindringsværk Barndom, efterfulgt af Drengeår (1854) og Ungdom (1857). Hans selvoplevede og kontroversielle Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol (1855-56) befæstede yderligere hans position.

Lev Tolstojs sympati for det uciviliserede, uspolerede menneske kom helt i forgrunden i fortællinger som Kosakkerne (1863), Fangen i Kavkasus (1872) og Khadzji-Murat (1896-1904, udg. 1912). På samme måde satte han den russiske bondes sunde fornuft og spontane medmenneskelighed i effektfuld kontrast til sin egen stands hykleri og dekadence i fortællingerne Ivan Iliitsj's Død (1886), Husbond og Arbejder (1895) mfl.

I 1862 giftede Tolstoj sig med den 16 år yngre Sofija Andrejevna Bers (1844-1919). I det følgende tiår skrev han sine to hovedværker Krig og Fred og Anna Karenina, som for alvor gjorde ham verdensberømt. Samtidig skærpede han sine udfald mod hele det etablerede samfund. I 1882 nedlagde censuren forbud mod hans passionerede Skriftemål (udk. 1884 i Genève).

Herefter udgav han en tæt strøm af moraliserende skrifter, som skuffede mange, men gav ham tusinder af nye tilhængere. Fra hele verden valfartede proselytterne til godset Jasnaja Poljana. Blandt dem, som er blevet inspireret af "tolstojanismen", hans lære om det sande, asketiske liv, om ikke-vold og civil ulydighed, findes Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Kreutzersonaten (1891) udkom først i Rusland efter flere års kamp med censuren. Romanens radikale påbud om kønslig afholdenhed — også i ægteskabet — rejste en ny storm af debatter.

I sin sidste roman, Opstandelse (1899), rettede Lev Tolstoj et frontalt angreb mod den ortodokse kirke, som svarede igen med at udstøde forfatteren i 1901. Som højdepunkter i det sene forfatterskab står desuden de to skuespil Mørkets Magt (1886) og Det levende Lig (1900, udg. posthumt 1911) samt den provokerende traktat Hvad er kunst? (1897-98).

© Gyldendal

Lev Tolstoj. Portræt fra 1800-t.s slutning.

Ægteparret Tolstojs konflikter er legendariske. Det var forfatterens ambition at omdanne sit gods til et mønstersamfund, herunder at realisere sine pædagogiske idéer i en skole for de livegne bønders børn. Det kolliderede med hans heftige temperament og ikke mindst med hustruens økonomiske ansvar som hans sekretær og mor til parrets 13 børn. I 1910 kom det endelige brud. Tolstoj forlod hjemmet og døde ensom på en jernbanestation, Astapovo.

Lev Tolstoj har været et bestående forbillede for realistiske fortællere i hele verden. Hans særlige demaskerings- og fremmedgørelsesteknik var et centralt element i den russiske formalismes teorier. Ifølge Lenin var Tolstoj intet mindre end "Den russiske revolutions spejl". Som kunstner og navnlig "profet" er han fortsat udfordrende, og hans værker finder nye generationer af læsere, ligesom de har dannet forlæg for talrige skuespil, film, operaer m.m.