• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maksim Gorkij

Oprindelig forfatter MeDal Seneste forfatter Redaktionen

Maksim Gorkij (th.) og Anton Tjekhov, ca. 1901. De to venner var kunstneriske modpoler, men forsvarede hinanden mod angreb i pressen. Da Gorkij i 1902 af politiske årsager blev afvist som æresmedlem af Det Litterære Akademi, frasagde Tjekhov sig titlen i protest.

Maksim Gorkij (th.) og Anton Tjekhov, ca. 1901. De to venner var kunstneriske modpoler, men forsvarede hinanden mod angreb i pressen. Da Gorkij i 1902 af politiske årsager blev afvist som æresmedlem af Det Litterære Akademi, frasagde Tjekhov sig titlen i protest.

Maksim Gorkij, 1868-1936, dvs. 'Maksim den bitre', pseudonym for Aleksej Maksimovitj Pesjkov, russisk forfatter. Maksim Gorkij var Sovjetlitteraturens første, forbilledlige proletar. Han voksede op i fattige kår hos sin gudfrygtige bedstemor og brutale bedstefar.

Som ung vagabonderede han i det sydlige Rusland og skildrede sine møder med samfundets udstødte i romantisk forskønnede noveller. Den første, sigøjnerfortællingen "Makar Tjudra", udkom i 1892 (da. 1905) og blev fulgt af en lang række andre, som snart gjorde forfatteren berømt, også i udlandet.

I samme periode indledte Maksim Gorkij sin karriere som publicist og forlægger. Han blev flere gange fængslet for sit revolutionære engagement. Fra 1905 var han medlem af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og blev Lenins særlige protegé. Vennen Tjekhov inspirerede Gorkij til en række dramaer, bl.a. På bunden (1902, da. Natteherberget, 1904). Trods dramaturgiske svagheder har skuespillet fået stor international succes, især takket være Stanislavskijs og Max Reinhardts banebrydende iscenesættelser.

I 1906 udkom Moderen (da. 1952), en politisk dannelsesroman med et gribende generationsdrama, som blev yderligere berømt gennem Pudovkins filmatisering fra 1926. Fra 1906-13 opholdt Gorkij sig i udlandet og drev politisk agitation, bl.a. på Capri og i USA. Roman-manifestet Bekendelse fra 1908 afspejler Gorkijs forsøg på at skabe syntese mellem sine marxistiske og religiøse visioner.

Gorkij var en aktiv kulturpolitiker i årene omkring Oktoberrevolutionen, men kom i stigende modsætningsforhold til Kommunistpartiet. Hans tuberkulose var et belejligt påskud for et Europaophold i årene 1921-31. Her skrev Gorkij en række romaner, blandt andet firebindsværket Klim Sangins liv (1927).

I 1932 blev hans fødeby Nizjnij Novgorod omdøbt til Gorkij — som den første af en lang række hædersbevisninger. I 1934 var Gorkij primus motor ved proklameringen af "den socialistiske realisme" i litteraturen.

Under perestrojkaen i slutningen af 1980'erne blev dette dogme gradvis opgivet, og Gorkijs liv og position blev genstand for debat og omvurderinger. Også de gådefulde omstændigheder omkring hans død kom på ny i søgelyset.

Men tilbage står en række ubestridelige mesterværker, herunder ikke mindst erindringstrilogien Barndom (1913), Blandt mennesker (1916) og Mine universiteter (1923, da. Min Barndom, 1918, Mellem Fremmede, 1918 og Læreår, 1923). Trilogien findes i en berømt filmversion af Mark Donskoj fra 1938-40.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Maksim Gorkij Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik