Mikhail Bakhtin (Verificeret|Ikke verificeret)

Indholdsfortegnelse

Bakhtins værker og nøglebegreber
Bakhtins indflydelse

Læs også
• Fjodor Dostojevskij • Mikhail Bakhtin • Lev Tolstoj Det er de mest læste artikler i emnet Russisk og sovjetisk litteratur
Til forsiden

Mikhail Bakhtin, Mikhail Mikhajlovitj Bakhtin, 1895-1975, russisk litteratur-, kultur og sprogteoretiker. Bakhtins liv og værk var dybt præget af den russiske og sovjetiske historie. Således skrev han hovedparten af sine værker fra begyndelsen af 1920'erne, men pga. det totalitære regime var det først i 1960'erne, at de blev udgivet.

De eneste undtagelser var en lille artikel ”Kunst og ansvarlighed” (1919, da. 1998) og bogen Problemer i Dostojevskijs værk (1929), som fik en meget beskeden modtagelse efter udgivelsen, bl.a. fordi Bakhtin samtidig blev forvist til fem års indre eksil i Kasakhstan.

Bakhtins liv blev også på anden vis påvirket af de særlige historiske omstændigheder. I tiden op til Den Russiske Revolution gik han på universitetet i Petrograd – dog uden at være indskrevet og eksamineret.

Men da hans storebror, som var uddannet klassisk filolog, måtte flygte efter revolutionen, lykkedes det Bakhtin at overtage broderens eksamen i den efterrevolutionære forvirring og selv skabe sig en vis akademisk karriere på den baggrund.

Bakhtin endte som leder af fakultetet for russisk litteratur og verdenslitteratur ved Modovias pædagogiske universitet – i øvrigt efter et relativt ubemærket liv i forskellige russiske provinser, som var de eneste steder en tidligere eksileret person måtte bo.

Inden eksileringen og det ubemærkede liv uden udgivelser, dvs. i tiden fra 1918 til slutningen af 1920'erne, deltog Bakhtin i en række studiekredse, hvor tidens mest brændende spørgsmål blev taget op: nykantianisme, marxisme, russisk formalisme, sprogteori, litteraturteori, Immanuel Kant, G.W.F. Hegel, Friedrich Nietzsche, Gud og mange eksistentielle og religiøse spørgsmål.

Bakhtin blev meget påvirket af disse studiekredse, og bl.a. pga. hans senere anerkendelse har man fejlagtigt hævdet, at han var forfatter til værker, som blev skrevet af andre deltagere i studiekredsene. Samtidig var studiekredsene også en af de væsentlige grunde til, at Bakhtin blev anholdt – f.eks. blev det i 1929 betragtet som statsundergravende virksomhed at diskutere religiøse spørgsmål.

Bakhtins værker og nøglebegreber

I 1963 fik Bakhtin sit egentlige gennembrud. Hans bog om Dostojevskij blev genudgivet i en kraftigt revideret udgave med titlen Problemer i Dostojevskijs poetik og to år efter kom hans disputats, oprindeligt kaldt Rabelais i realismens historie og skrevet i 1930'erne, men nu med den lange titel: François Rabelais' værk og den folkelige kultur i middelalderen og renæssancen (1965, dansk udvalg Karneval og latterkultur, 2001).

Sammen med essayet Ordet i romanen (skrevet i 1930’erne, da. 2003) og essayene om kronotopen og dannelsesromanen (begyndelsen af 1940'erne, da. Rum, tid & historie, 2007) udgør de Bakhtins væsentligste hovedværker. Det er her han præsenterer de nøglebegreber, som har gjort ham til en meget anvendt teoretiker inden for især litteratur-, kultur- og sprogvidenskaberne, men også i fag som psykologi, pædagogik, antropologi m.fl.

Nøglebegreberne er polyfoni: det at forfatteren ikke har ét talerør, men kommer til udtryk gennem mange stemmer:

- dialog: det at sproget er bundet i et historisk og kontekstuelt rum og er gensidigt konstituerende for dem, der deltager i dialogen

- latterkultur: det fænomen som bl.a. kommer til udtryk i karneval, vittigheder m.m., og som Bakhtin giver en kulturhistorisk og -teoretisk fremstilling af med stor betydning for forståelsen af latterens væsen, middelalderen og renæssancen og romanens udvikling

- ordet (tit kaldt det dialogiske ord): det at ordet eller sproget aldrig kun kan have én betydning, men altid rummer betydningsrelationer

- kronotopen: det at tid og rum udgør essentielle aspekter af måden, vi ser og oplever verden på og f.eks. gengiver den i litteraturen, og at disse to aspekter er historisk foranderlige størrelser.

Bakhtins indflydelse

Bakhtins teorier har haft stor betydning, især fordi semiotikeren Julia Kristeva navngav Bakhtins begreb om det dialogiske som intertekstualitet. Men også andre berømte teoretikere i feltet omkring strukturalisme, poststrukturalisme og semiotik, f.eks. Tzvetan Todorov, Roland Barthes og Paul de Man, har skrevet om Bakhtin.

Og i sprogvidenskabelig sammenhæng er han ofte sammenlignet med talehandlingsteoretiker som John Austin og John Searle samt den sene Ludwig Wittgenstein; mens han i kulturhistorisk sammenhæng ofte er sammenstillet med den vestlige marxisme, bl.a. Frankfurterskolen og Maurice Merleau-Ponty, eller den nykantianske og fænomenologiske tradition – Ernst Cassirer, Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer.

Fra boghandlen

Bøger fra g.dk fundet ved søgning på Mikhail Bakhtin

Bachtin, MichailRum, tid & historie

To essays af den russiske litteraturteoretiker Michail Bachtin (1895-1975) der fokuserer på kronotopen som en teori for tiden og stedets sammenfletning i litteraturen ud fra udval ... Læs mere
Bachtin, Michail MichailovitjOrdet i romanen

"Hovedideen med dette arbejde er at overvinde kløften mellem en abstrakt "formalistisk" og en lige så abstrakt "ideologisk" tilgang til studiet af det kunstneriske ord.Form og ... Læs mere
Hansen, Hans Lauge Hansen Hans LaugeLitterær erfaring og dialogisme

Paperback version/I bogen reflekterer forfatteren over litteraturlæsningens rolle i de kulturelle identitetsdannelsesprocesser. Bogen argumenterer for, at en æstetisk tilgang til ... Læs mere
Dysthe, OlgaDialog, samspil og læring

Dialog, samspil og læring vil interessere alle, der er optaget af læring, kulturformidling og kundskabsudvikling og gerne vil have bedre indsigt i kommunikations- og samspilsproc ... Læs mere