Faktaboks

Carl Spitteler
Født
24. april 1845
Død
29. december 1924

Carl Spitteler var en schweizisk forfatter og Nobelprismodtager. Han forsøgte at genoplive genren versepos. Et allegorisk billedsprog omsmelter elementer af oldtidens myter i både et pessimistisk syn på den moderne verden og et heroisk, men forsonligt ja til livets kosmiske enhed.

I 1880-1881 udkom hans første epos, Prometheus und Epimetheus, og i 1900-1905 Olympischer Frühling, som han fik Nobelprisen for i 1919. Om Spittelers nøje psykologiske blik vidner naturalistiske fortællinger og psykologiske romaner, bl. a. romanen Imago (1906), der vakte genklang i psykoanalysen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig