Conrad Ferdinand Meyer

Conrad Ferdinand Meyer, 1825-1898, schweizisk forfatter. Som søn af en velhavende, højtstående embedsmand i Zürich, der døde i 1840, var Meyer hele sit liv økonomisk sikret.

Derimod var hans personlige udvikling overskygget af dyb tvivl på egne evner, der førte til hyppige depressioner og i 1892 til en svær psykose. Alligevel holdt han stædigt fast ved digtningen som sin livsopgave, skønt han først fik sit gennembrud i 1871 med verseposet Huttens letzte Tage.

I de følgende år opnåede han international anerkendelse for sine 11 store farverige historiske noveller. Han var bl.a. en af Sigmund Freuds yndlingsforfattere. Meyer vælger gerne en monumental historisk personlighed som hovedperson i sine artistisk omhyggeligt komponerede noveller.

Men ligesom hos filosoffen Friedrich Nietzsche, der var hans samtidige, er den afslørende, indtrængende psykologiske analyse hovedanliggendet. Således viser han i Der Heilige (1880), der foregår i middelalderens England, hvordan motivet til Thomas Beckets martyrdød i Canterbury-katedralen dybest set er den tomme personligheds behov for at lade sig fylde af en fremmed vilje.

Fra 1880'ernes videnskabelige udforskning af det ubevidste, fx Pierre Janets studier i hypnose og personlighedsspaltning, modtog han så stærke impulser, at den komplicerede psykologi (som i Angela Borgia, 1891, da. 1925) sprænger den historiske novelles form. Den samme dobbelthed præger hans lyrik (Gedichte, 1882), der indleder symbolismen i tysk litteratur.

I hans bedste digte (fx "Nachtgeräusche", "Eingelegte Ruder" og "Im Spätboot"), ofte resultatet af årelangt arbejde med kombinationen af et lille antal faste motiver, forbindes psykologisk lydhørhed og indtrængen i de stumme tings væsen med en fuldendt æstetisk form.