Marin Držić, ca. 1508-1567, kroatisk forfatter, en af den dalmatinske renæssancelitteraturs største skikkelser. Han fødtes i Dubrovnik og blev i 1538 på et offentligt stipendium sendt til Italien for at studere kanonisk ret ved universitetet i Siena. Her interesserede han sig imidlertid mere for at gå på komedie og deltage i byens muntre natteliv. Senere måtte han på grund af politiske konspirationer mod myndighederne i hjembyen forlade Dubrovnik og døde i landflygtighed i Venezia. Allerede som ung skrev Držić elskovsdigte, men det var først gennem mødet med den italienske renæssancekomedie under Sienaopholdet, at han fandt sin rette udtryksform, pastoralen og ikke mindst komedien. Skikkelserne og intrigerne i hans komedier, af hvilke de bedste er Onkel Maroje (skr. mellem 1550-56) og Spøgen med Stanac (opført 1550), er velkendte fra den italienske renæssancekomedie, men de er tegnet med en frisk realisme og har fået en særlig dalmatinsk drejning, så at det forelskede par, der ikke må få hinanden, den slagfærdige tjener, den storpralende soldat, gnieren, den plumpe bondeknold og de andre faste skikkelser stadig lever på de kroatiske scener.