Roar og Helge

Roar og Helge, sagnkonger, sønner af skjoldungekongen Halvdan. Hos Saxo og i den islandske saga om Rolf Krake fortælles det, hvordan Halvdan myrdes af sin bror Frode, som derefter stræber hans sønner efter livet; de undslipper og lader senere Frode indebrænde som hævn. Da brødrene er blevet kronet, er Roar den fredelige konge med sæde i Lejre, mens Helge drager på vikingetogt og oplever mange eventyr, særlig af erotisk art.

Han ydmyger og voldtager den saksiske dronning Olov (Saxo: pigen Thora på Thurø), som føder hans datter Yrsa; da datteren er voksen, sender Olov hende som hævn til Helge, der holder bryllup med hende uden at vide, at han er hendes far. Helges og Yrsas søn er Rolf Krake.

Efter sønnens fødsel afslører Olov blodskamsforholdet for Helge, henter datteren hjem og gifter hende bort til kong Adils i Uppsala. Roar bliver overfaldet og dræbt, mens Helge er på søtogt; efter sin hjemkomst hævner Helge sig grumt på broderens banemand.

De engelske oldkvad Wīdsīth og Beowulf, der formentlig har en ældre sagnform, omtaler Roar (Hrōðgār) som den krigeriske konge, der besejrede den stridbare stamme Hadbarderne, og Helge som hans tidligt afdøde bror. Forestillingen om Roar som Roskildes grundlægger (bl.a. hos Saxo) er en sekundær stednavneforklaring.

Adam Oehlenschlägers digt Helge (1814) og hans prosafortælling Hroars saga (1817) bygger på den islandske saga (i svensk oversættelse), suppleret med Saxo.