Jacinto Benavente, 1866-1954, spansk dramatiker, modtog nobelprisen 1922. Foragtet af de venstreintellektuelle for sin konformitet og hyldet af systemet for sin samfundsrevsende dramatik har Benavente gennem sin enorme produktion præget det spanske teater på godt og ondt. Hans stykker kendetegnes af en letflydende og elegant dialog, men de er uden dramatisk spænding og psykologisk troværdighed. Fra debuten El nido ajeno (1894, Andres hjem) til sin død skrev han op imod 180 skuespil, der retter en moralsk kritik mod borgerskabet, hvis egoisme og hykleri han skildrede med bidsk ironi, men uden samfundsændrende intention. La Malquerida (1913, Den forhadte) skiller sig ud ved dels at foregå på landet, dels at skildre en kærlighedskonflikt med psykologisk indsigt og dramatisk intensitet.