Lope de Vega

Lope de Vega, 25.11.1562-27.8.1635, spansk forfatter. Lope de Vega blev født i Madrid, Spaniens nye hovedstad, og var stærkt knyttet til byen. Der blev talt meget om hans talrige kærlighedsaffærer, og i sine værker gjorde han kun lidt for at skjule dem. Han skrev i alle genrer og med en sådan appel til publikum, at andre forfattere brugte hans navn. "Es de Lope" ('Det er Lopes') blev et almindeligt udtryk for høj kvalitet.

Hans lyriske åre prægede alt. I de hundredvis af digte er der eksempler på den fineste poesi. Også skuespillene er på vers, ofte med lange lyriske passager iblandet de handlingsbærende otte-stavelses-vers, og i læsedramaet i prosa La Dorotea (1632) er indflettet mange digte. Lope yndede elegante ordspil, men ikke den lærde stil, culteranisme.

Det er som dramatiker, Lope de Vega er mest kendt. Hans produktion var uhyre omfattende; der kendes navne på godt 450 stykker, inkl. de religiøse festspil. Hans ven og biograf, Juan Pérez Montalbán (1602-38), opgjorde tallet til over 2000. Lope anses ofte for skaberen af det 'nye drama', la comedia nueva, uanset at han i stort omfang arbejdede videre med træk fra Torres Naharro, Juan de la Cueva og det italienskinspirerede valencianske teater, som han blev bekendt med under en forvisning fra Castilien.

En del af stykkerne er hastværksarbejde, en hurtig indtjening for berømtheden, men mange er blandt det bedste, der er skrevet i spansk litteratur. Efter adskillige års virke affattede Lope i 1609 sin poetik for det nye drama: Arte Nuevo de hacer comedias en este tiempo (Den nye kunst at skrive skuespil i vor tid). Den stemmer ikke altid overens med Lopes praksis, og der er ting, han ændrede senere, men Arte Nuevo er det erklærede opgør med den klassicistiske formel. Comedia dækker både tragedie, komedie og tragikomedie.

Især den sidste var i ca. hundrede år dominerende i spansk teater, selvom der blev opført mange rene komedier og også tragedier. Der er stor metrisk variation med specifikke anvendelser af de enkelte versemål. Stykkerne er i tre akter. Handlingens enhed overholdes, mens tidens og stedets oftest brydes. Der er til hovedhandlingen en sidehandling, der oftest er af komisk tilsnit. Lope videreudviklede tjenerrollen, el gracioso, som en del af sidehandlingen. Tema og handling er altdominerende, mens persontegningen ofte er skematisk. Et tema, publikum yndede, var æren, både i betydningen omdømme og personligt værd.

Lope var i mange skuespil med til at nuancere den stramme kodeks, der var knyttet til æresbegreberne; bl.a. lå det ham meget på sinde at forbinde æren med andre befolkningsgrupper end adelen, fx i Peribáñez (1614, da. 1918), Fuenteovejuna (1619, da. Fårekilden, 1985) og El caballero de Olmedo (ca. 1620). De fleste såkaldte kappe- og kårdekomedier er kærlighedsintriger, hvori æren spiller en stor rolle.

Lope de Vega bearbejdede i stort omfang Spaniens historie, ikke historisk korrekt, men tematisk og i overensstemmelse med den herskende ideologi: posttridentisk katolicisme og enevælde. Lope blev allerede i 1660'erne opført i Danmark, dog på tysk. På dansk foreligger Udvalgte Skuespil, 1-2 (1917-18).