Faktaboks

Pedro Calderón de la Barca
Født
17. januar 1600
Død
25. maj 1681

Pedro Calderón de la Barca anses for den største af modreformationens dramatikere. Han tilbragte næsten hele sit voksne liv i Madrid, tæt knyttet til hoffet. På portrættet bærer han Santiagokorset, tildelt ham i 1637. Som Santiagoridder kæmpede han ærefuldt mod den franske invasion i Catalonien.

.

Pedro Calderón de la Barca var en spansk dramatiker og opfattes som Spaniens førende dramatiker fra 1630. I et langt og påfaldende begivenhedsløst liv skrev han ca. 120 skuespil, comedias, og 80 religiøse festspil, de såkaldte autos sacramentales.

Efter skolegang hos jesuitterne og universitetsstudier lå en juridisk karriere forude. Calderón valgte dog teatret og fik i 1623 opført sit første stykke i Madrid Amor, honor y poder (Kærlighed, ære og magt). Han blev tidligt knyttet til hoffet, og fra 1648 var han eneforfatter til Madrids pompøse festspil. Efter sin præstevielse i 1651 skrev han kun for Madrids bystyre og for hofteatret.

Stil og tematik

Calderón udviklede den operetteagtige zarzuela til egentlig opera i italiensk stil og skabte med musik, dans og omfattende scenemaskineri prægtige totalkunstværker. Han videreførte den comedia-formel, som Lope de Vega havde fastlagt: tre akters versificeret (tragi-)komedie med rask, tematisk styret handling.

Han udviklede intrigen, der især i de tidlige skuespil er meget kompleks, men strengt logisk. Senere forenkledes den, mens han med stadig flere af barokkens begrebsmæssige spidsfindigheder og overlæssede metaforer bearbejdede filosofiske og religiøse idéer. Nøgleordene til de første stykker findes i Amor, honor y poder.

I adskillige skuespil udviklede Calderón det spanske æresbegreb til et system, hvor den ægteskabelige og fædrene ære står i centrum. Der er graduerede regler for hævn, som det fx udtrykkes i titlen A secreto agravio, secreta venganza (1635, En skjult krænkelse besvares med en skjult hævn). Modsat, hvis krænkelsen er offentlig, skal hævnen stilles til skue.

I alle den spanske baroks skuespil respekteres kongemagten. Kongen er øverste autoritet, når der sker brud på samfundsordenen. Det ses fx i det berømte stykke El alcalde de Zalamea (ca. 1643, da. Bonden som Dommer, 1807, Dommeren i Zalamea, 1883), hvor den frie bonde og borgmester Crespo myrder den adelige kaptajn, der har forført Crespos datter. Skønt af lavere stand har Crespo samme personlige ære, og kongen accepterer hans handling uden at straffe ham.

Den frie vilje tematiseres ofte, fx i det kendteste af Calderóns skuespil: La vida es sueño (1635, da. Livet en drøm, 1838, 1885, 1975), hvori hovedpersonen er prædestineret til at dræbe sin far, men vælger ikke at gøre det. Temaet "livet som drøm" gennemspilles i flere af barokkens dramaer, men sjældent så gribende som i La vida es sueño. Vanskeligheden med at skelne mellem fantasi og virkelighed udtrykkes allegorisk i det religiøse festspil El gran teatro del mundo (ca. 1633, Verden som et stort teater).

Adskillige andre af Pedro Calderón de la Barcas stykker er oversat til dansk og opført, især i 1800-tallet; Livet er en drøm blev bl.a. opført på Det Kongelige Teater 1994.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig