Serafín Álvarez Quintero, 1871-1938, spansk dramatiker, bror til Joaquín Álvarez Quintero. Sammen skrev brødrene Quintero fra 1888 til 1938 ca. 200 syngespil og komedier til det storforbrugende spanske underholdningsteater. Deres stuerene sædekomedier, ofte om det muntre, solfyldte Andalusien, kendetegnes ved maleriske persontyper, elegant dialog og enkel handling uden dybe konflikter eller samtidskritik.