etos

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

etos, det centrale begreb i antikkens moraltænkning sammen med arete (dyd). Med rødder tilbage til Heraklit gav Aristoteles begrebet en blivende plads i den filosofiske disciplin, der fik navnet etik (egl. 'karakterlære').

Aristoteles anvendte også begrebet inden for retorikken om den personlighed, taleren udfolder i sin tale som et af de tre argumentationsmidler (se også patos og logos). Talerens etos er en samlet virkning af hans dyd og gode sæder (arete), hans viden (fronesis) og hans velvilje (eunoia). Helst ingen af disse tre faktorer bør dominere på de andres bekostning. Visse moderne politiske taler udgør her et interessant studiemateriale.

Ordet etos kommer af græsk ethos 'karakter, moral'.

I retorikken brugte man efterhånden etos ikke blot på denne måde om talerens "etiske" udfoldelse, men også om karakteren af hans produkt: retstalen, deklamationen, den litterære karakterskildring. Herfra var der ikke langt til at bruge ordet om den poetiske form som sådan. Visse vers- og strofeformer tilkendte man således en specifik "etos" eller udtrykskarakter.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
16/10/2011
Ekspert: LOSau
Oprindelige forfattere: JFaf
30/01/2009; TE-P
30/01/2009

Emnetræ

Litteratur
- Stilistik, retorik og metrik
  - ...
  - epifor
  - episke versemål
  - epitet
  - Ernesto Grassi
  - etos
  - eufemisme
  - femfodsjambe
  - figurdigt
  - frie vers
  - Hans Mikkelsen Ravn
  - ...