• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

litote

Oprindelig forfatter JFaf Seneste forfatter Redaktionen

litote, talefigur, der i sin hyppigste form erstatter et stærkt rosende udtryk med negationen af dets modsætning. I stedet for: det er vældig godt siger man: det er ikke så ringe endda. Litotiske udtryk er blevet fremhævet som særlig karakteristiske for dansk (jysk) sindelag.

Ordet litote kommer af gr. litotes 'enkelhed, simpelhed', af litos 'enkel, lille'.