AIDA-formel er en markedsføringsmodel fra reklamens barndom. Den er skabt af amerikaneren E.S.E. Lewis i 1898. AIDA er en forkortelse for attention, interest, desire og action, altså: Væk opmærksomhed og interesse, skab behov og fremkald en handling, dvs. et køb!

To vigtige inspirationskilder for Lewis var William James' psykologi og Aristoteles' retorik. Reklamen er — i hvert fald principielt — som retorikken: Både varer og meninger skal "sælges", jf. at kirkefaderen Augustin, som skrev den første kristne retorik, kaldte sig for "ordsælger".

Lewis overførte retorikkens trinvis analyserbare persuasio- ("overbevisnings-") model til reklamen. Den skal overtale (persuadere) ved at informere (docere), underholde (delectare) og bevæge (movere).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig